Rapportering af sikkerhedssårbarhed

Hos SMART har sikkerheden af vores produkter og fortroligheden af vores brugeres data topprioritet. Vi arbejder utrætteligt på at løse sikkerhedssårbarheder, når de bliver opdaget.

Hvis du mener, du har opdaget en sikkerhedssårbarhed i et af vores produkter eller en af vores tjenester, opfordrer vi dig til at rapportere den til os hurtigst muligt på productsecurity@smarttech.com. Disse indsendelser er frivillige, og der ydes ikke nogen form for økonomisk belønning, præmie eller anden overdragelse af værdier. Medtag ikke personlige oplysninger, når du rapporterer en sikkerhedssårbarhed.

Når du rapporterer en produktsikkerhedssårbarhed, bedes du inkludere følgende oplysninger:

  • Navn og version af det berørte produkt eller den berørte software
  • Teknisk beskrivelse af problemet og effekten (inkluder et proof of concept, hvis det er muligt)
  • Hvordan problemet genskabes
  • Hvordan du opdagede sårbarheden
  • Planer for offentliggørelse

Efter modtagelse af din rapport bestræber SMART sig på at svare inden for 3 hverdage og vil muligvis kontakte dig for at få flere oplysninger. SMART vil igangsætte sine processer for at undersøge problemet, udvikle eller indkøbe rettelser efter behov og derefter levere disse rettelser til kunderne, når de er klar, sammen med detaljerede oplysninger om opdateringerne. SMART videregiver ikke oplysninger om sikkerhedssårbarheder, før de bliver offentligt kendte, eller embargoer ophæves.