Da American Academy of Pediatrics opdaterede sine retningslinjer for skærmtid i januar sidste år, ændrede samtalen blandt undervisere i børnehaveklassen sig. Det er ikke blot et spørgsmål om, hvor meget tid børn bruger på enhederne, men hvad den tid med teknologi reelt gør for dem.
EdSurge tog det spørgsmål med ind i børnehaveklasseværelserne, hvor Devon Caldwell, børnehaveklasselærer, universitetsunderviser og SMART Technologies- & Lumio-ambassadør, talte om de udfordringer, som lærere står over for i dag.
Devons budskab gennem hele artiklen: stop med at tælle minutter og begynd at spørge, hvad skærmen kræver af barnet.
"Jeg vil aldrig have, at mine børn bruger skærme passivt. Jeg vil se børnenes kroppe i bevægelse, deres munde talende og små hænder, der laver noget."
Denne standard former måden, hvorpå hun bringer teknologi ind i sit eget klasseværelse. Når eleverne sidder ved en skærm, bør de ikke arbejde alene. Devon indbygger fællesvisning og samskabelse ved at sætte børnene i par, så det at bruge værktøjet bliver en social, ikke en passiv, opgave.
"De bruger det altid sammen med en partner. Helt fra start forhandler de regler, taler med hinanden og udvikler de virkelig vigtige færdigheder."
Det er det samme princip, SMART designer ud fra: teknologi, der opfordrer børn til at samarbejde, bygge og svare, ikke bare kigge. Devons egen lakmustest for et hvilket som helst digitalt værktøj i hendes lokale er forfriskende enkel. Kunne dette gøres lige så godt med klodser eller modellervoks eller tuscher og papir? "Hvis det kunne det, så lad os gøre det på den måde," siger hun. Teknologi gør sig kun fortjent til en plads i hendes klasseværelse, når den tilføjer noget, som praktisk undervisning ikke kan.